Kl. 9.00: Velkomst

Forskningschef Ruut Peuhkuri, SBi

Det er i år tredje gang, at IDA Bygningsfysik, BYG-ERFA og SBi samarbejder om at afholde bygningsfysikdagen.

Forskningschef Ruut Peuhkuri fra SBi er også formand for IDA Bygningsfysik, og hun byder velkommen til årets bygningsfysikdag, der denne gang afholdes på Crowne Plaza Copenhagen Towers i Ørestad, der har en fagligt interessant profil som bæredygtigt hotel og konferencecenter.

Civilingeniør, ph.d. Ruut Peuhkuri har gennem snart tre år været ansat på SBi, de seneste to år som forskningschef og leder af SBi’s afdeling for byggeteknik og -proces. Tidligere har hun været ansat på DTU, i Passivhus.dk og hos det finske VTT.

 
 

 

kl. 9.05: Hvordan giver man sine gæster et optimalt indeklima, samtidig med at man er Danmarks mest bæredygtige hotel?

Ejendomsdirektør Peter B. Andersen, Crowne Plaza Copenhagen Towers

Crowne Plaza Copenhagen Towers er et af verdens førende hoteller, når det gælder bæredygtighed. Hotellet med 366 værelser fordelt på 25 etager blev opført af Sjælsø Gruppen i 2009, med Dissing+Weitling som arkitekter og Midtconsult som rådgivende ingeniører. En lang række tiltag bidrager til hotellets bæredygtige profil, heriblandt et grundvandsbaseret, integreret køle- og varmesystem samt 2.400 m2 solceller med en samlet effekt på 275 kW.

På bygningsfysikdagen fortæller ejendomsdirektør Peter B. Andersen, hvordan han og kollegerne gennem snart 10 år har sikret gæsterne på det firestjernede hotel et optimalt indeklima og samtidig bestræbt sig på at holde energiforbrug og andre miljøpåvirkninger på et minimum.

Elektriker Peter B. Andersen har været med som ejendomsdirektør siden hotellets start. Tidligere har han været driftschef på Hotel Sankt Petri og i Daells Varehus.

 


 

Kl. 9.20: Hvad betyder bygningsfysikken for brugernes sundhed?

Professor Lars Gunnarsen, SBi

Siden tidernes morgen har et af de vigtigste formål med at bygge huse været at afskærme brugerne for vind og vejr og dermed etablere et indeklima, der er tilpasset brugernes behov.

På bygningsfysikdagen giver professor Lars Gunnarsen os et overblik over de bygningsfysiske forhold, der påvirker brugernes sundhed, trivsel, produktivitet og velvære. Det handler bl.a. om temperatur, træk, luftkvalitet, partikler, fugt, skimmelsvampe, afgasninger fra byggematerialer samt radonindtrængning. Det handler også om mulighederne i byggeteknik, brugeradfærd, installationer og automatik.

Civilingeniør, ph.d. Lars Gunnarsen har de seneste syv år været professor på SBi, hvor han forsker og underviser i indeklimaets sundhedspåvirkninger. Han har tidligere været ansat i Carl Bro.

 


 

Kl. 9.35: Er høj- eller lavteknologi bedst til at levere en sund bolig?

Projektleder Jørgen Søndermark, Realdania By & Byg

Sunde Boliger er et fuldskalademonstrationsprojekt, som undersøger mulighederne for at opnå bedre indeklima i enfamiliehuse. Projektet er finansieret af Realdania og består af tre enfamiliehuse i Holstebro, som på forskellig vis adresserer ventilation, fugt og afgasning fra byggematerialer. Det første hus (”Now-tech”) er et almindeligt nybyggeri, det andet hus (”No-tech”) sigter mod at forebygge indeklimaproblemer gennem beboernes egen adfærd, mens det tredje hus (”Yes-tech”) optimerer indeklimaet gennem teknisk avancerede løsninger.

Projektet ledes af Jørgen Søndermark, som på bygningsfysikdagen fortæller, hvordan de tre forskellige huse er skruet sammen.

Arkitekt MAA og diplomingeniør Jørgen Søndermark har de seneste 10 år været projektleder i Realdania By & Byg, hvor han har ansvaret for en række udviklingsprojekter og -byggerier. Han har tidligere været ansat i arkitektvirksomheden 3XN.

Koncernkompetencechef Steffen Maagaard, MOE

Efter opførelsen af de tre huse i projektet Sunde Boliger har det rådgivende ingeniørfirma MOE foretaget målinger af en række indeklimaparametre i husene, heriblandt lufttemperatur, luftskifte, luftfugtighed, CO2-koncentration, afgasninger fra byggematerialer, radonkoncentration og partikelforurening.

På bygningsfysikdagen vil koncernkompetencechef Steffen Maagaard præsentere måleresultaterne, som rummer flere overraskelser.

Civilingeniør Steffen Maagaard har gennem de seneste seks år været koncernkompetencechef hos MOE, hvor han tidligere har været ansat i en stilling som specialist i energieffektive bygninger og indeklima. Steffen Maagaard er også ekstern lektor på Ingeniørhøjskolen ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for IDA Bygningsfysik.

 


 

Kl. 10.15 + 14.35: Pause

Bygningsfysiske stande

I pausen kan du deltage i diskussioner og networke omkring de bygningsfysiske stande, som er opstillet i foyeren.

Indehaver Mira Cordsen, Experience Ørestad

Crowne Plaza Copenhagen Towers er placeret i centrum af Ørestad, og fra hotellets øverste etage er der udsigt over hele den nye bydel. I pausen har du mulighed for at få en guidet sightseeing af cand.comm. Mira Cordsen, som gennem seks år har drevet virksomhed med fokus på byvandringer i og foredrag om Ørestad.

Ejendomsdirektør Peter B. Andersen, Crowne Plaza Copenhagen Towers

Crowne Plaza Copenhagen Towers er udstyret med et integreret køle- og varmesystem, som henter grundvand fra en 110 meter dyb brønd under hotellet. I pausen har du mulighed for at besigtige anlægget sammen med ejendomsdirektør Peter B. Andersen.

 


 

Kl. 10.45: Hvordan kan big data bl.a. fra sensorer bruges til at optimere bygningsfysiske forhold, så de tilgodeser brugernes sundhed?

Lektor Mikkel Baun Kjærgaard, SDU

Alle bygninger producerer data i større eller mindre mængder, ofte til afgrænsede formål. Når de forskellige typer data kombineres på nye måder og suppleres med sensormålinger af bygningsfysiske og brugsmæssige forhold, kan det give et helhedsbillede af bygningens ressourceforbrug, anvendelse og vedligeholdelse. En af udfordringerne er at skabe struktur i de meget store datamængder, der dermed bliver tale om.

På bygningsfysikdagen vil lektor Mikkel Baun Kjærgaard berette om erfaringerne fra Bygning OU44 på SDU i Odense, hvor man siden ibrugtagningen i 2016 har indsamlet big data for at kunne analysere sammenhængene mellem energiforbrug, luftkvalitet og brugeradfærd.

Cand.scient., ph.d. Mikkel Baun Kjærgaard har de seneste fem år været lektor på SDU, hvor han forsker og underviser i digital behandling af bygningsdata. Han har tidligere været ansat på Datalogisk Institut på Aarhus Universitet, hvor han forskede i indsamling af positionsdata i bygninger til forbedring af logistik, sikkerhed og indendørs navigation.

Konceptudviklingschef Peter Weitzmann, NCC

Driftsdata fra fx CTS og måledata fra indbyggede sensorer i komponenter og bygningsdele rummer værdifuld information, som kan bruges til at forbedre både dimensionering, opførelse og drift af bygninger. Der er et meget betydeligt potentiale for at reducere omfanget af overdimensioneringer gennem systematisk anvendelse af sådanne data.

Konceptudviklingschef Peter Weitzmann indvier os i NCC’s model for, hvordan man kan trække data ud af bygninger, der er i drift. Modellen anvendes bl.a. i Company House i Gladsaxe, som NCC tog i brug i 2015.

Civilingeniør, ph.d. Peter Weitzmann har de seneste tre år været konceptudviklingschef hos NCC, hvor han arbejder med planlægning af nye bygninger, særligt kontorbygninger, med fokus på indeklima, energiforbrug og bæredygtighed. Han har tidligere været ansat hos COWI, BuildDesk og DTU.

 


 

Kl. 11.25: Hvorfor bo i en plasticpose, hvis man kan bygge diffusionsåbent?

Arkitekt Søren Olsen, House Arkitekter

Boligbebyggelsen Permatopia i Karise består af 90 rækkehuse i energiklasse 2020. Der er 44 almene boliger, mens resten er ejer- og andelsboliger.

House Arkitekter har været totalrådgiver på projektet, med arkitekt Søren Olsen som den primære drivkraft. På bygningsfysikdagen fortæller han om samarbejdet med de to bygherrer, som er en privat etableringsforening hhv. et alment boligselskab. De kommende beboere krævede, at byggeriet skulle være økologisk og så vidt muligt fri for skadelige stoffer. Beboerne udtrykte tillige ønsker om, at huset kunne ånde.

Arkitekt MAA Søren Olsen har de seneste 18 år været partner i House Arkitekter. Tidligere har han været sagsarkitekt i en række arkitektvirksomheder i Danmark og England.

Adm. dir. Peter Halkjær, Danakon

Husene i Permatopia har en klimaskærm af trækassetter. Der er anvendt papiruld til isolering i både vægge, etageadskillelser og tag. Indvendigt er lufttætheden opnået ved at bruge OSB-plader i facaden og en membran i loftet. Udvendigt sker vindtætning af facaden ved en træbetonplade.

Danakon har været rådgivende ingeniører på projektet, og adm. dir. Peter Halkjær forklarer, hvordan fugttransporten fungerer i Permatopias diffusionsåbne konstruktioner.

Akademiingeniør Peter Halkjær har de seneste 11 år været ejer af og adm. dir. for Danakon. Han har tidligere været projektleder i rådgiverbranchen.

Bygningsdesigningeniør Caroline Meyer White, Glarbo & White ApS

Halmhuse opføres typisk af lokale, klimavenlige materialer. Samtidig er et halmhus karakteriseret ved at være diffusionsåbent, ofte med en lerpudset indervæg. Konstruktionen kan være en bærende konstruktion af halmballer og puds, der udvendigt fx kan være pudset og bræddebeklædt.

Byggefirmaet Glarbo & White har projekteret og udført en række halmhuse, heriblandt en skovbørnehave og et antal enfamiliehuse. På bygningsfysikdagen fortæller firmaets ingeniør, Caroline Meyer White, hvordan det er muligt for et halmhus at opfylde de gældende krav til energibehov, lufttæthed, indeklima, fugt og brand.

Diplomingeniør Caroline Meyer White har de seneste tre år været medindehaver af byggefirmaet Glarbo & White. Hun er tillige medlem af bestyrelsen for IDA Bygningsfysik.

Professor Carsten Rode, DTU

De naturlove som bestemmer fugtforholdene i bygningskonstruktioner, er ikke altid lige godt forstået i byggebranchen. Der trives også mange misforståede sammenblandinger af begreberne diffusion og ventilation, og et diffusionsåbent hus er på ingen måde nogen garanti for et godt indeklima.

På bygningsfysikdagen vil professor Carsten Rode fra DTU sætte de centrale begreber på plads og forklare, hvorfor det kan være at foretrække at bygge med en tæt dampspærre, og hvilke særlige betingelser der skal være opfyldt, for at det kan lade sig gøre at undgå fugtophobning i diffusionsåbne konstruktioner.

Civilingeniør, ph.d. Carsten Rode har de seneste otte år været professor i bygningsfysik på DTU, hvor han forsker og underviser i hygrotermiske forhold i bygninger. Tidligere har han bl.a. været ansat på SBi. Han er tillige medlem af bestyrelsen for IDA Bygningsfysik.

 


 

Kl. 13.15: Hvornår er det bygningens skyld, at der vokser skimmelsvampe?

Seniorforsker Ulf Thrane, SBi

Skimmelsvampe med sporer og mycelierester findes både udendørs og indendørs. I næsten alle konstruktioner er der organiske materialer, der sammen med utilsigtet opfugtning og temperaturer fra 5 til 40 °C giver vækstbetingelser for skimmelsvampe.

Seniorforsker Ulf Thrane fra SBi vil på bygningsfysikdagen fortælle om og vise billeder af de almindeligt forekommende skimmelsvampe i bygninger og gennemgå deres forskellige vækstbetingelser. De enkelte skimmelsvampearter foretrækker forskellige materialer, men også graden af opfugtning og de lokale temperaturforhold har betydning for, hvilke skimmelsvampe der vokser frem. Uorganiske materialer kan også huse skimmelvækst, afhængigt af tilsmudsning og struktur, men risikoen er væsentligt mindre end i organiske materialer.

Civilingeniør, ph.d. Ulf Thrane har det seneste år været seniorforsker på SBi, hvor han forsker og underviser i skimmelsvampe og indeklima. Han er specialiseret i mykologi og har tidligere været lektor og docent på DTU.

Forsker Turid B. Øien, SBi

At opholde sig i en bygning med skimmelsvampe kan være meget usundt, og der anvendes derfor store summer på at bekæmpe og forebygge skimmelangreb. Skimmelvækst skyldes ofte flere, samtidige faktorer, fx byggefejl, udtjente byggematerialer, mangelfuld vedligeholdelse og adfærdsrelateret fugtbelastning.

Forsker Turid Øien fra SBi har undersøgt 11 større skimmelrenoveringsprojekter i almene boligafdelinger, opført i perioden 1942-1972. På bygningsfysikdagen præsenterer hun resultaterne af sin undersøgelse, der viser, at skimmelproblemet i mange renoveringssager bliver reduceret til alene at handle om byggetekniske forhold, selvom årsagerne ofte er mere komplekse. Hun peger på den baggrund på nogle muligheder for at kvalificere arbejdet med skimmelproblematikker gennem en helhedsorienteret tilgang.

Arkitekt MAA, ph.d. Turid B. Øien forsvarede sin ph.d.-afhandling i november 2017 og har siden da været ansat på SBi, hvor hun forsker og underviser i indeklima og brugeradfærd samt byggeriets teknologier og praksisser.

 


 

Kl. 13.55: Kan indvending efterisolering give en sundere bolig?

Seniorforsker Eva B. Møller, SBi

I boliger med kolde ydervægge er der risiko for skimmelvækst med indeklimaproblemer til følge. Det ideelle er her at foretage udvendig efterisolering, hvilket dog for mange bygninger kan være vanskeligt, bl.a. af æstetiske grunde. I disse tilfælde kan en indvendig efterisolering være eneste mulighed. Imidlertid er der hyppigt set fugtproblemer i forsatsvægge med dampspærre, særligt ved ydervægge med massive teglpartier, som er udsat for slagregn. Spørgsmålet er derfor, om der kan findes en fugtsikker løsning til indvendig efterisolering uden dampspærre.

Seniorforsker Eva B. Møller fra SBi har gennemført et forsøgsprojekt med indvendig efterisolering af ni boliger i den almene boligbebyggelse Folehaven, som er et treetagers gulstensbyggeri beliggende i Valby i København. I projektet er anvendt forskellige typer kapillaraktive, uorganiske isoleringsplader, som er fuldklæbet til den indvendige side af den afrensede, oprindelige ydervæg med henblik på at kunne bortlede eventuelt kondenseret fugt. På bygningsfysikdagen fortæller Eva Møller, i hvilket omfang eksperimentet er lykkedes.

Civilingeniør, ph.d. Eva Møller har de seneste 10 år været ansat på SBi, hvor hun forsker og underviser i efterisolering og fugt i bygninger. Hun har tidligere været rådgivende ingeniør i Alectia samt i Wayss & Freytag Ingenieurbau.

Erhvervsforsker Tommy Odgaard, COWI

Der er et stort antal etageboliger med massive teglydervægge i Danmark, særligt i de større købstæders bykerner. Dette segment har et stort potentiale for energibesparelser, men eftersom facaderne ofte også er bevaringsværdige, er udvendig efterisolering ikke en mulighed. Der findes efterhånden mange forskellige løsninger for indvendig efterisolering, og komforten hæves utvivlsomt, men hvor meget energi kan man egentlig spare, og er det muligt uden at risikere fugtrelaterede skader?

Erhvervsforsker Tommy Odgaard fra COWI har undersøgt muligheder for indvendig efterisolering af ældre etageejendomme, både teoretisk og eksperimentelt. Eksperimenterne er udført på DTU’s udendørs forsøgsområde, med fokus på interaktionen mellem 24 karakteristiske, massive teglvægge med indlagte træelementer og en række forskellige indvendige isoleringssystemer, primært uden dampspærre. Teglvæggene var konstrueret, så de illuderede situationen i mødet mellem mursøjle og etageadskillelse i en ældre etageejendom. På bygningsfysikdagen præsenterer Tommy Odgaard nogle af sine resultater og afslører, om han på den baggrund vil anbefale eller fraråde indvendig efterisolering med kapillaraktive materialer.

Civilingeniør Tommy Odgaard har de seneste fire år været erhvervs-ph.d.-studerende i COWI og DTU, hvor han skal forsvare sin ph.d.-afhandling 22. maj.

 


 

Kl. 15.05: Hvordan bør forebyggelse af radon indarbejdes i renoveringsprojekter?       

Programchef Lennie Clausen, Realdania

Radon er en radioaktiv gas, som trænger ind i bygninger gennem utætheder i kælder og terrændæk. Det anslås, at årligt 300 dødsfald i Danmark er relateret til radon. Radonniveauet varierer meget, afhængigt af de specifikke bygningsfysiske forhold og bygningens geografiske placering. Særligt stueetagen i bygninger uden kælder er udsat.

Realdania har siden 2015 i vinterhalvåret gennemført kampagner for at oplyse ejere af enfamiliehuse om behovet for at måle radonniveauet og tage affære, hvis det overskrider 100 Bq/m3. Samtidig tilbyder Realdania via datterselskabet Bolius at formidle kontakt til firmaer, der kan udføre radonmålinger. På bygningsfysikdagen orienterer programchef Lennie Clausen fra Realdania om resultaterne af oplysningskampagnen og de gennemførte radonmålinger, hvor en overraskende høj andel har vist sig at ligge over grænseværdien.

Civilingeniør, ph.d. Lennie Clausen har de seneste 16 år været ansat i Realdania, fra 2014 som chef for Realdanias program for innovation i byggeriet.

Seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi

Siden 2010 har bygningsreglementet stillet krav om, at radonniveauet i nye bygninger højst må være 100 Bq/m3. I februar 2018 blev denne grænseværdi udvidet til også at omfatte eksisterende bygninger, hvilket kan få vidtgående konsekvenser, da grænseværdien formentlig overskrides i mindst en tredjedel af alle danske enfamiliehuse.

Ligesom det er tilfældet ved efterisolering, kan det bedst betale sig at radonsikre, når man af andre grunde gennemfører generelle bygningsrenoveringer. Fx bør man, hvis gulvet skal udskiftes, overveje, om det er nu, der samtidig bør etableres radonsikring. Seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen vil på bygningsfysikdagen dele ud af sin viden om, hvordan den eksisterende bygningsmasse kan og bør radonsikres i forbindelse med andre renoveringsprojekter. Han vil samtidig redegøre for, hvordan radonrenovering udgør et betydeligt, uopdyrket marked.

Civilingeniør, ph.d. Torben Valdbjørn Rasmussen har de seneste 19 år været seniorforsker på SBi, hvor han forsker og underviser i bygningsfysik med fokus på membraner og lufttæthed. Han er i den forbindelse leder af masteruddannelsen i bygningsfysik, som er en toårig videreudannelse, der kan gennemføres ved siden af et fuldtidsjob. Han har tidligere været ansat hos Dansk Beton Teknik og DTU.

 


 

Kl. 15.45: Afrunding og evaluering

Forskningschef Ruut Peuhkuri, SBi, formand for IDA Bygningsfysik

Programkomitéen for bygningsfysikdagen består af repræsentanter for IDA Bygningsfysik, BYG-ERFA og SBi samt eksterne sagkyndige. Programkomitéen har brug for deltagernes respons på dagens forløb samt deres ønsker vedr. næste års bygningsfysikdag.

Forskningschef Ruut Peuhkuri afrunder dagen og indsamler synspunkter fra salens deltagere.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til din tilmelding, så kontakt venligst kursussekretær Birgitte Christiansen

E-mail: bic@sbi.aau.dk
Telefon: 99 40 23 21