Bygningsfysikdag i København

Program

Læs programmet for Bygningsfysikdag 2021.

 

Tid

Program

Oplægsholder

09.00 Velkomst

Ruut Peuhkuri, forskningschef, sektionen for Bygge-, Anlægsteknik og Proces, BUILD

Ruut Peuhkuri

09.10

Bygningsfysikerens materialehåndbog

I to indlæg gennemgås de egenskaber ved materialer, der betyder noget for, at henholdsvis det termiske og det fugtmæssige indeklima bliver optimalt, for så vidt materialevalget har en indflydelse på det. Hvilke egenskaber betyder for alvor noget, og hvilke risici er der? Hvad er fordele og ulemper ved forskellige valg af materialer, og hvilke konsekvenser kan dette have på bygningens øvrige design? Hvornår er materialevalget i det helt taget afgørende i forhold til, at der er så mange andre forhold, der betyder noget?

Carsten Rode, professor, DTU Byg og
Kim Wittchen, seniorforsker, BUILD.

Carsten Rode

Kim Wittchen

09.35

Hvorfor er z-værdien så vigtig? Z-værdier for forskellige materialer i forhold til fugtklasser

Trækonstruktioner skal udføres fugtsikre med et tæthedsplan, der ofte består af PE-folie. Nyere forskning af PE-membraners levetid viser, at nogle membransystemers materialeegenskaber forringes væsentligt over tid. Det har skabt en øget interesse for at finde alternative konstruktionsmetoder og materialer, der sikrer tilstrækkeligt robuste og fugtsikre konstruktioner.

I indlægget viser Marcus Therkelsen, hvordan man med hygrotermiske simuleringer af konstruktioner i forskellige fugtbelastningsklasser kan undersøge alternative konstruktionsopbygninger. Det vises teoretisk under hvilke forudsætninger lette trækonstruktioner kan udføres uden et tæthedsplan svarende til en dampspærremembran af PE-folie. Endeligt fremhæves de anvendelsesmæssige og konstruktive forudsætninger, der skal være opfyldt for at opnå tilstrækkeligt robuste konstruktioner i praksis.

Marcus Therkelsen, medejer, bygningskonstruktør, master i bygningsfysik, THKR - TherkelsenKristiansen ApS.

Marcus Therkelsen

10.00

Træbyggeri – potentialer og barrierer

Hvad er træbyggeri, og hvad sker der med bygningsfysikken, når byggeskikken ændrer sig? Hvilke barrierer kan vi allerede nu adressere, og hvilke problemstillinger skal vi finde løsninger på før der kan drages nytte af det fulde potentiale ved øget anvendelse af træ i byggeriet? Indlægget lægger vægt på de bygningsfysiske udfordringer ved træbyggeri. Ligeledes ses der på forskellige konstruktionsprincipper for substitution af energitunge materialer i forhold til det nationale klimaregnskab for at tydeliggøre de dilemmaer den grønne omstilling af byggeriet står over for.

Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker, BUILD.

Torben V. Rasmussen

10.30 Pause  
11.00

Træs holdbarhed i udendørs miljø: Strategier for at øge levetiden

Træ har fået en renæssance som byggemateriale i Europa. Ligesom alle andre materialer har træ fordele og ulemper ved forskellige anvendelser. Nedbrydningsmekanismer for træ er tæt forbundet til fugt i materialet. I udendørs miljøer er træ udsat for fugt i form af vanddamp fra luften, regn eller jordfugt, hvilket udfordrer materialets levetid. Det er derfor relevant at kende til strategier for at øge levetiden for træ i udendørs miljøer: Hvordan kan vi mindske fugtbelastningen på materialet? Har visse træarter en bedre holdbarhed i udendørs miljøer? Og kan man lave rødgran om til teak?

Emil Engelund Thybring, lektor i trævidenskab, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Emil

11.25

Imprægnering og metoder til at modificere træ

Hvad er træ for en materialetype, og hvorfor er der et ønske om at ændre nogle af dets egenskaber? Hvordan adskiller modificeret træ sig fra klassisk trykimprægneret træ, og hvad vil det sige at modificere træ? Dette er nogle af de spørgsmål, som vil blive forsøgt besvaret i oplægget fra Søren Bang-Achton

Han giver en kort indføring i den porøse, tredimensionelle, hygroskopiske, viskoelastiske, anisotropiske biopolymerkompsit som træ er, og hvordan vi kan påvirke det.

Søren Bang-Achton, konsulent, divisionen for Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut

Søren Bang-Achton

11.45

Fugtstrategi og konstruktiv træbeskyttelse

Træ kan holde i mange hundrede år, hvis det holdes tørt.

Det er derfor vigtigt, at have en fugtstrategi i forbindelse med opførelsen, så der ikke bygges fugt ind. Det giver større sikkerhed og kortere byggetid.

Træ, der eksponeres for vejret, skal ventileres og vandet ledes væk, så træet hurtigt bliver tørt igen.

Håndteringen af disse to fokusområder er afgørende for at opnå et holdbart træbyggeri.

 

Mikael Koch, direktør, arkitekt m.a.a.,
Træinformation

Mikael Koch

12.05

Skal man vælge OSB-plader, brædder eller krydsfiner i en tagkonstruktion?

Der foreligger ikke mange videnskabelige undersøgelser af skimmel på træmaterialer, men der er en masse praktiske erfaringer fra utallige undersøgelser, som samlet giver et godt grundlag for valg af materialer. Seniorspecialist Carsten Johansen deler ud af de praktiske erfaringer og fortæller om fordele og ulemper ved brug af de forskellige træbaserede materialer.

Carsten Johansen, seniorspecialist, Teknologisk Institut

Carsten Johansen

12.25

NCC opfører skolebyggeri i et kæmpe telt

NCC har på det igangværende byggeri af Nordøst Amager Skole – NØAS – valgt en utraditionel tilgang til byggeriet. Hele skolen pakkes ind i en totaloverdækning. Formålet med denne løsning er bl.a. at forkorte byggetiden, sikre færre fejl og undgå at byggematerialerne tager skade af at stå ude i regnen. I oplægget fortæller senior projektchef Lars Bleg Jensen om NCC’s begrundelse for at benytte totaloverdækning og om de foreløbige praktiske erfaringer ved brugen af denne løsning.

Lars Bleg Jensen, senior projektchef, NCC

Lars Bleg Jensen

12.45 Frokost  
13.30

Case: UN17 Village.
Det funktionsbaserede materialevalg

Med udgangspunkt i UN17 Village gives der er en introduktion til, hvordan og hvilke materialer der er anvendt de forskellige steder i byggeriet. Hvilke egenskaber og krav stilles der til materialerne i de enkelte konstruktioner, og hvordan opnås der et så bæredygtigt materialevalg som muligt i byggeriet som helhed.

Steffen E. Maagaard, koncernkompetencechef energidesign og indeklima, MOE

Steffen Maagaard

13.55

Hvad betyder erstatning af cement med noget andet for betons bygningsfysiske egenskaber?

Den voksende efterspørgsel efter reducerede CO2-emissioner udfordrer cementindustrien til at finde materialer med lavt CO2-fodaftryk. Det kræver substitution af cement, fx med spildevandsslam (SSA). En delvis erstatning af cement med SSA i mørtel er udviklet og undersøgt som en del af ZeroWaste-initiativet på DTU BYG. Forskerne fandt, at den delvise udskiftning af cement med SSA påvirker mørtelens hygrotermiske egenskaber, især de egenskaber, der er direkte relateret til mørtelstrukturen. Ved sensorisk bedømmelse giver cementaske-baseret mørtel ikke yderligere lugtbelastning sammenlignet med cement-baseret mørtel ved samme materialeomfang. Desuden viste begge mørtler et potentiale som luftrensende materiale.

Barbora Krejcirikova, ph.d., DTU Byg

OBS. Indlægget holdes på engelsk

Barbora Krejcirikova

14.10

Hvad er grøn beton?

Betonbranchen er i gang med den grønne omstilling. I indlægget fortæller Claus Vestergaard Nielsen om, hvilke materialeegenskaber, man kan forvente af grøn beton, og hvilke aktiviteter branchen er i gang med. Indlægget beskriver også hvilke bæredygtighedsparametre, der er vigtige, når man bygger i beton. Indlægget stiller også skarpt på, hvor der er behov for yderligere forskning og udvikling.

Claus Vestergaard Nielsen, forretningsleder, Beton, Teknologisk Institut

Claus Vestergaard Nielsen

14.30 Pause  
15.00

Hvordan måler man fugt i beton, EPS- beton og pudslag?

Der opstår ofte problemer med fugt i nye gulvopbygninger på grund af manglende udtørring eller forkert udførte målinger af fugten i de enkelte lag.

De nye gulvopbygninger med EPS-beton og pudslag oven på beton har vist sig at give nye problemer, som vi ikke tidligere har set.

Tommy Jacobsen og Tommy Bunch-Nielsen løfter på bygningsfysikdagen sløret for, hvordan den rigtige udtørring dokumenteret med rigtige målinger vil kunne forhindre fremtidige problemer.

Tommy Jacobsen, faglig leder, Teknologisk Institut og Tommy Bunch-Nielsen, direktør, Bunch Bygningsfysik ApS

Tommy Jacobsen

Tommy Bunch

15.25

Cirkulære materialer i praksis

GXN er 3XN arkitekters forskningsenhed der bl.a. arbejder med at nedbringe CO2 og afskaffe affald gennem brug af bæredygtige og cirkulære materialer i både forsknings- og byggeprojekter. Partner i GXN Lasse Lind vil bl.a. fortælle om tegnestuens arbejde med upcycling i højhuse rundt omkring i verden, træbyggeri i både Canada og på Bornholm samt forskning i nye måder at bygge boliger på.

Lasse Lind, arkitekt, partner 3XN/GXN

Lasse Lind

15.50 Afrunding Ruut Peuhkuri, BUILD
16.00 Tak for i dag