Bygningsfysikdag 2017

 

Tidspunkt	Program	Oplægsholder
08.30	Registrering og morgenkaffe
09.00	Velkomst	Forskningschef Ruut Peuhkuri, SBi, formand for IDA Bygningsfysik.
09.10	Er det et problem, når dampspærrer er lavet af genbrugsplast?	Udviklingschef Søren Meyer, Grundejernes Investeringsfond Direktør Jens Eg, DAFA A/S
09.50	Bliver der fusket med trykprøvninger?	Formand Vivi Gilsager, Foreningen Klimaskærm Teamleder Anja Munch Harbo, Gladsaxe Kommune
10.30	Hvilke ændringer forventes i BR18 med betydning for bygningsfysiske forhold?	Specialkonsulent Niels Varming, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
11.00	Pause
11.20	Hvilke vindspærreplader skal vi bruge i stedet for MgO-plader?	Adjungeret professor, direktør Tommy Bunch-Nielsen, SBi hhv. Bunch Bygningsfysik ApS Direktør Mikael Koch, Træinformation Teknisk chef Frank Brøndum, Cembrit A/S
12.30	Frokost
13.30	Hvordan sikres bygbarheden ved design af lette facader?	Professor Mikkel Kragh, Syddansk Universitet
14.00	Hvordan bidrager facadens udformning til bygningens indeklima?	Seniorforsker Kjeld Johnsen, SBi
14.30	Pause
14.50	Hvilke fugttekniske problemer kan facader med tyndpuds medføre?	Afdelingsleder Mari Brandl, Renovering og Bygningsfysik, Rambøll
15.20	Hvilke brandmæssige risici skal tages i betragtning ved nye facadekonstruktioner?	Brandteknisk rådgiver Anders Bach Vestergaard, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut
15.50	Afrunding og evaluering. Hvad vil I høre om næste år?	Forskningschef Ruut Peuhkuri, SBi, formand for IDA Bygningsfysik.
16.00	AFSLUTNING

ER DET ET PROBLEM, NÅR DAMPSPÆRRER ER LAVET AF GENBRUGSPLAST?

Udviklingschef Søren Meyer, Grundejernes Investeringsfond

I byggebranchen går der jævnligt historier om, at dampspærrer der er fremstillet af genbrugsplast, har stærkt varierende kvalitet, og at man kan opleve, at de er delvis nedbrudt allerede få år efter indbygning. Spørgsmålet er, om dampspærrer, der jo gerne skulle holde i mange år, er det rigtige sted at anvende genbrugsplast.

Bygningskonstruktør Søren Meyer er udviklingschef i Grundejernes Investeringsfond (GI), hvor han har det daglige ansvar for fondens portefølje af forsknings- og udviklingsprojekter. Endvidere er han projektleder for Renoverprisen. Han har tidligere været sektionskonsulent for Træsektionen, den største sektion  i Dansk Byggeri, samt byggeteknisk rådgiver for en self-storage-virksomhed med hovedsæde i London.

 

Direktør Jens Eg, DAFA A/S

DAFA er markedsleder af damspærreprodukter på det danske marked. DAFA har i mange år anvendt regenererede PE-materialer til fremstilling af dampspærreprodukter. Produkter baseret på regenerat udgør dog kun en mindre del af den samlede serie af membraner i DAFA AirStop System. Virksomheden har et omfattende kvalitetssikringsprogram med testcenter og dokumentation, og tilbyder op til 30 års funktionsgaranti på sine produkter.

Jens Eg er direktør for byggematerialer hos DAFA, hvor han har  salgsansvaret for både ind- og udland. Jens Eg arbejder derudover med DAFA’s produktudvikling og markedsføring. Han har tidligere været 20 år i gulvbranchen, senest som salgs- og marketingschef hos gulvproducenten Timberman.

 

Bliver der fusket med trykprøvninger?

Formand Vivi Gilsager, Foreningen Klimaskærm

I henhold til BR15 skal alle nye bygninger overholde en lufttæthed på 1 l/sm2 ved en trykforskel på 50 Pa, og mindst 10 pct. af bygningerne skal trykprøves vha. en blower door-test. Der har imidlertid været eksempler på, at disse trykprøvninger foretages meget overfladisk, samt at resultater sminkes. Spørgsmålet er, hvorfor dette sker, hvor stort omfanget er, og hvilke tiltag der kan mindske omfanget af fejl og fusk.

Kemiingeniør Vivi Gilsager er direktør for Jysk Trykprøvning A/S, som hun stiftede i 2007. Hun er også formand for Foreningen Klimaskærm, der er en brancheforening for fagfolk, der arbejder med tæthedsmåling, bygningstermografering og tætning af bygninger. Foreningen samarbejder med Byggeriets Kvalitetskontrol om certificering og højnelse af kvaliteten af tæthedsmåling og termografering.

 

Teamleder Anja Munch Harbo, Gladsaxe Kommune

I henhold til BR15 er det kommunalbestyrelsens ansvar at stille krav om dokumentation af nye bygningers lufttæthed, ligesom det er kommunalbestyrelsen, der skal sikre, at mindst 10 pct. bliver udsat for trykprøvning. Spørgsmålet er, hvordan disse regler administreres i kommunerne.

Akademiingeniør Anja Munch Harbo er teamleder for byggesagsbehandling i Gladsaxe Kommune. Hun har tidligere været afdelingsleder i Lejre Kommune og byggesagsbehandler i flere forskellige kommuner.

 

 

Hvilke ændringer forventes i BR18 med betydning for bygningsfysiske forhold? 

Specialkonsulent Niels Varming, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Det forventes, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sender sit forslag til Bygningsreglement 2018 i høring 1. maj 2018. Rygterne vil vide, at der bliver tale om en radikal omstrukturering af bygningsreglementet. Spørgsmålet er, på hvilke områder forslaget til BR18 rummer ændrede bestemmelser vedr. varme-, fugt- og indeklimaforhold.

Civilingeniør Niels Varming er specialkonsulent i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvor han har det faglige ansvar for bygningsreglementets energibestemmelser. Han har tidligere været ansat i COWI som chefrådgiver vedr. bæredygtigt byggeri.

 

 

Hvilke vindspærreplader skal vi bruge i stedet for MgO-plader?

Adjungeret professor, direktør Tommy Bunch-Nielsen, SBi hhv. Bunch Bygningsfysik ApS

Den udstrakte anvendelse af magnesiumoxidbaserede vindspærreplader i perioden 2007 til 2015 har medført mange alvorlige svigt som følge af pladernes fugtsugende og korrosionsfremmende egenskaber. Intet er dog så dårligt, at det ikke er godt for noget. Afdækningen af svigt i relation til MgO-pladerne har bidraget med vigtig viden om fastgørelsesmekanismer og den praktiske virkning af forskellige monteringsmetoder for vindspærreplader.

Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen er noget af det nærmeste, man kommer the grand old man i dansk bygningsfysik. Oprindeligt uddannet statiker, men gennem mere end 40 år rådgivende ingeniør inden for bygningsfysik. Siden 2013 tillige adjungeret professor på SBi ved Aalborg Universitet København, hvor han underviser på Master i Bygningsfysik, der er en toårig videreuddannelse for professionelle bygningsfysikere.

 

Direktør Mikael Koch, Træinformation

Vindspærren skal hindre, at kold udeluft blæser gennem varmeisoleringen, og den skal kunne modstå og aflede fugt, der trænger igennem facadens regnskærm. Endvidere skal den kunne holde til i opførelsesfasen at stå uden regnskærm. Markedet for vindspærreplader kan virke uoverskueligt, og produkterne har vidt forskellige egenskaber med hensyn til økonomi, levetid, brandsikkerhed, fugt, diffusionsmodstand og – ikke mindst – bæredygtighed.

Arkitekt MAA Mikael Koch er direktør for interesseorganisationen Træinformation, der repræsenterer over 900 medlemsvirksomheder og organisationer inden for træhandel og byggeri. Han har tidligere været chefkonsulent med ansvar for bæredygtighed, kvalitet og tilgængelighed i Danske Arkitektvirksomheder og var i 2010 medstifter af Green Building Council Denmark (DK-GBC).

 

Teknisk chef Frank Brøndum, Cembrit Danmark A/S

Efter MgO-skandalen har leverandørerne af fibercementplader oplevet en markant øget interesse for deres produkter. Mange kunder har tilsyneladende mistet enhver lyst til at tage chancer med vindspærreplader og har derfor bare valgt det, der virker som den sikre løsning. Spørgsmålet er også, hvilken type regnskærm facaden skal afsluttes med, og om der evt. er brandkrav, der skal tages højde for. Og er det virkelig nødvendigt i så vidt omfang at bruge fibercementplader frem for de mere prisgunstige alternativer?

Bygningskonstruktør Frank Brøndum er teknisk chef hos Cembrit A/S, som er en af de største leverandører af fibercementprodukter til det danske marked. Som konstruktør har han arbejdet på arkitekttegnestuer og i større tømrervirksomheder. Han er oprindeligt uddannet tømrer og har arbejdet på byggepladser i mange år, før han blev konstruktør.

 

Hvordan sikres bygbarheden ved design af lette facader?

PROFESSOR Mikkel Kragh, SYDDANSK UNIVERSITET

Vi ser en klar tendens i retning af lette facader og et stort behov for at få sådanne godt integreret i projekterne, særligt med hensyn til bygbarhed, hvilket bl.a. hænger sammen med, om det er præfabrikerede elementer eller vægge, der opføres in situ. Bygbarheden kan fx vanskeliggøres af byggeriets højde. Spørgsmålet er, hvordan man i designprocesen sikrer bygbarheden og samtidig inkluderer alle relevante krav til facadens ydeevne, herunder fugt, varme, lys, bæreevne, lufttæthed, støj, levetid og bæredygtighed.

Civilingeniør, ph.d. Mikkel Kragh er profesoor og og sektionsleder for SDU Civil and Architectural Engineering. Han har tidligere været programchef i Dansk Arkitekturcenter (CAD), haft ansvaret for kemikoncernen Dow Cornings globale aktiviteter på facade- og arkitekturområdet, samt været partner i rådgivervirksomheden Arup med ansvar for specialistfunktionerne inden for facader og bygningsfysik.

 

Hvordan bidrager facadens udformning til bygningens indeklima?

Seniorforsker Kjeld Johnsen, SBi

En facade skal levere tilstrækkeligt dagslys til bygningens brugere, give et godt udsyn og samtidig beskytte mod blænding og overophedning. Der er talrige eksempler på, at mangelfuld solafskærmning kan have meget negativ effekt på brugernes termiske komfort. Derfor bør valg af solafskærmning være en højt prioriteret og integreret del af ethvert facadeprojekt. Spørgsmålet er, hvordan man udformer solafskærmninger, der ikke kun er effektive i dag, men også er driftssikre mange år fremover.

Civilingeniør Kjeld Johnsen er seniorforsker hos SBi, hvor han gennem en menneskealder har forsket i dagslys og termisk indeklima. Han er forfatter til SBi-anvisning 264 om solafskærmninger, en af hovedkræfterne bag udviklingen af programsuiten BSim, som bruges til beregning og simulering af indeklimaforhold, og han har været med til at udvikle produktet Energy Frames, der afskærmer mod sol og isolerer vinduespartier og dermed kan halvere en bygnings energiforbrug.

 

Hvilke fugttekniske problemer kan facader med tyndpuds medføre?

Afdelingsleder Mari Brandl, Renovering og Bygningsfysik, Rambøll

Tyndpuds på et underlag af isoleringsmateriale, også kaldet eksterne facadeisoleringssystemer, har gennem de seneste 10 år vundet stigende indpas i dansk byggeri. Spørgsmålet er, om en sådan ettrinsløsning er fugtteknisk forsvarlig under danske forhold, eller måske rettere: Hvilke fordele og ulemper denne løsning indebærer i sammenligning med alternativerne.

Civilingeniør Mari Brandl er afdelingsleder for renovering og bygningsfysik i Rambøll, hvor hun gennem de seneste 15 år har arbejdet med bygningsundersøgelser, bygningsfysiske simuleringer, materialeteknologi, renoveringsprojekter og tilstandsvurderinger. Hun er endvidere syns- og skønsmand.

 

HVIlke brandmæssige risici skal tages i betragtning ved nye facadekonstruktioner?

BRANDTEKNISK RÅDGIVER Anders Bach Vestergaard, DANSK BRAND- OG SIKRINGSTEKNISK INSTITUT (DBI)

I flere tilfælde bliver bygningsdeles brandtekniske egenskaber beskrevet med helt andre begreber end samme bygningsdeles fugttekniske egenskaber, hvilket kan virke forvirrende. Flere aktuelle tendenser inden for udformning af facader kræver særlig opmærksomhed på brandsikkerheden. Det gælder anvendelsen af brandbare isoleringsmaterialer, træbaseret facadebeklædning på større bygninger, samt courtain walls med høje glaspartier.

Bygningskonstruktør og master i brandsikkerhed Anders Bach Vestergaard er brandteknisk rådgiver hos DBI. Han har tidligere været projektleder og specialist i brandsikkerhed hos Kullegaard Arkitekter. Endvidere er han syns- og skønsmand.