Bygningsfysikdag 2016

 

Tid	Program	Oplægsholder
8.30	Registrering og morgenkaffe
9.00	Velkomst	Formand for IDA Bygningsfysik, professor Carsten Rode, DTU
	TEMA 1:FUGTSIKRE LØSNINGER	Ordstyrer: Direktør Morten Hjorslev Hansen, DUKO/BYG-ERFA
9.10	Klimaforandringer: Hvilke fugtbelastninger skal fremtidens byggeri holde til?	Forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen, DMI
9.30	Grønne tage. Hvilke svigt og fugtskader ses i grønne tage, og hvordan undgår vi dem?	Teknisk chef Jens Dons, Byggeskadefonden
9.50	Tilgængelighed. Hvordan opfylder vi kravene om fugtsikker niveaufri adgang?	Seniorkonsulent Søren Ginnerup, SBi
10.10	Opsamling og diskussion
10.30	Pause
10.50	Facader. Hvorfor er der risiko for fugtskader i uventilerede, lette facader med tyndpuds?	Projektleder Anders Jansson, Sveriges Tekniska Forskningsinstitut (SP)
11.10	Facader. Hvordan udføres lette facader med tyndpuds korrekt?	Direktør Gert L. Christensen, ETICS-DK
11.30	Historiske bygninger. Hvilke særlige udfordringer er der ved efterisolering af historiske bygninger?	Seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen, SBi
11.50	Efterisolering. Hvornår opstår der typisk fugtskader ved efterisolering?	Seniorforsker Eva Møller, SBi
12.10	Opsamling og diskussion
12.30	Frokost
	TEMA 2: ENERGIEFFEKTIVT BYGGERI	Ordstyrer: Koncernkompetencechef Steffen Maagaard, MOE A/S
13.20	Energikrav. Vejen frem mod BR 2020	Fuldmægtig Marie Kring, Trafik- og Byggestyrelsen
13.40	Energieffektive løsninger. Hvordan designer vi fremtidens energieffektive bygninger?	Lektor Steffen Petersen, Aarhus Universitet
14.00	Opsamling og diskussion
14.10	Pause
14.30	Tilfredshed: Bliver beboerne mere tilfredse med indeklimaet i energieffektive boliger?	Seniorforsker Henrik N. Knudsen, SBi
14.50	Brugeradfærd. Hvad ved vi om, hvorfor folk skruer op for varmen?	Professor Kirsten Gram-Hanssen, SBi
15.10	Parcelhuset. I hvilke tilfælde kan det betale sig at energirenovere parcelhuse?	Direktør Ove Mørck, Cenergia
15.30	Opsamling og diskussion
	AFSLUTNING	Ordstyrer: Formand for IDA Bygningsfysik, professor Carsten Rode, DTU
15.40	Afsluttende diskussion og forslag til emner for Bygningsfysikdag 2017
16.00	Tak for i dag

 

Tema 1: Fugtsikre løsninger

Klimaforandringer: Hvilke fugtbelastninger skal fremtidens byggeri holde til?

Forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen, DMI

Flere og kraftigere skybrud, højere grundvandsspejl og stigende havniveau. Det er nogle af konsekvenserne af de igangværende klimaændringer, som vi skal tage højde for, både ved bygningsrenovering og nybyggeri.

Prof. Jens Hesselbjerg Christensen er forskningsleder ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og var ind til midten af 2015 leder af Centre for Regional Change in the Earth System (CRES), et klimaforskningscenter finasieret under det strategiske forskningsråd. Han er også en af de blot omkring ti danske deltagere i FN's klimapanel.

Præsentation fra forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen, DMI

 

 

 

Grønne tage: Hvilke svigt og fugtskader ses i grønne tage, og hvordan undgår vi dem?

Teknisk chef Jens Dons, Byggeskadefonden

Et af de populære svar på klimaforandringerne er grønne tage, som angiveligt bidrager til at udjævne nedbørsmængderne og bl.a. ved skybrud skulle tage toppen af trykket på kloaksystemet. Grønne tage indebærer imidlertid en risiko for svigt og fugtskader.

Arkitekt MAA Jens Dons er teknisk chef i Byggeskadefonden og har et omfattende kendskab til svigt og skader i det almene boligbyggeri.

Præsentation fra teknisk chef Jens Dons, Byggeskadefonden

 

 

 

Tilgængelighed: Hvordan opfylder vi kravene om fugtsikker niveaufri adgang?

Seniorrådgiver Søren Ginnerup, SBi

Bygningsreglementet stiller krav om, at alle nye bygninger skal udføres med niveaufri adgang, så bl.a. kørestolsbrugere nemt kan komme ind og ud. Samtidig stilles der også krav om, at alle løsninger udføres fugtteknisk forsvarligt. Netop den manglende opkant ved niveaufri adgang giver udfordringer, særligt i forbindelse med de flere og kraftigere skybrud som vi kan forvente i fremtiden. En ny SBi-anvisning med forslag til løsninger er på vej.

Seniorrådgiver Søren Ginnerup fra SBi har gennem mange år undersøgt og undervist i sammenhængene mellem tilgængelighed, byggeteknik og byggeregler. Han er også medlem af flere internationale udvalg vedr. standardisering på tilgængelighedsområdet.

Præsentation fra seniorrådgiver Søren Ginnerup, SBi

 

 

 

Facader: Hvorfor er der risiko for fugtskader i uventilerede, lette facader med tyndpuds?

Projektleder Anders Jansson, Sveriges Tekniska Forskningsinstitut (SP)

Gennem en årrække har der været observeret fugtskader i den type uventilerede, lette facader, hvor der er tyndpuds direkte på den udvendige facadeisolering. Dette førte i januar 2016 til en opsigtsvækkende dom i den svenske højesteret, som gav bygningsejerne medhold i deres sag mod en af de store leverandører.

Projektleder Anders Jansson fra SP har undersøgt de fugtskadede bygninger og har fulgt sagen.

Præsentation fra Projektleder Anders Jansson, Sveriges Tekniska Forskningsinstitut (SP)

 

 

 

Facader. Hvordan udføres lette facader med tyndpuds korrekt?

Direktør Gert L. Christensen, ETICS-DK

I Danmark har vi ikke så mange lette facader af organisk materiale, der efterisoleres ved at tilføje en udvendig facadeisolering med et tyndt lag puds (ETICS). Alligevel er der udfordringer. Det gælder eksempelvis, når ETICS anvendes til tilbygninger eller til nybyggeri med lette trækonstruktioner.

Gert L. Christensen er direktør i den nye brancheforening ETICS-DK. Han har over 30 års erfaring med udvendig facadeisolering og har deltaget som repræsentant for Danmark i det europæiske arbejde med at udvikle guidelines for ETICS.

Præsentation fra direktør Gert L. Christensen, ETICS-DK

 

 

 

Historiske bygninger: Hvilke særlige udfordringer er der ved efterisolering af historiske bygninger?

Seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen, SBi

Bygninger fra før 1945 udgør ca. en tredjedel af bygningsmassen, og der er et meget stort samfundsmæssigt potentiale for energibesparelser ved efterisolering af disse bygninger, men ofte er det af æstetiske grunde ikke muligt at anvende udvendig efterisolering. SBi deltager i et stort, fælleseuropæisk forskningsprogram, RIBuild, som skal udvikle forslag til fugtsikre løsninger ved efterisolering af historiske bygninger.

Seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen fra SBi er leder af RIBuild-programmet med en samlet bevilling på 37 mio. kroner.

Præsentation fra seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen, SBi

 

 

 

Efterisolering. Hvornår opstår der typisk fugtskader ved efterisolering af lofter?

Seniorforsker Eva Møller, SBi

Der skal altid indbygges en dampspærre, når man efterisolerer lofter til mere end 150 mm. Denne anbefaling er baseret på mange års praktiske erfaringer, og SBi fastholder anbefalingen, samtidig med at instituttet i øjeblikket gennemfører et forskningsprojekt, der skal undersøge, om man i særlige tilfælde kan erstatte en dampspærre med andre fugtsikre løsninger.

Seniorforsker Eva Møller fra SBi er en af Danmarks førende kapaciteter inden for sammenhængene mellem efterisolering og fugtskader. Hun har bl.a. skrevet to SBi-anvisninger om efterisolering og er også medforfatter til SBi-anvisningen om fugt i bygninger.

Præsentation fra seniorforsker Eva Møller, SBi

 

 

 

TEMA 2: ENERGIEFFEKTIVT BYGGERI

Energikrav: Vejen frem mod BR 2020

Fuldmægtig Marie Kring, Trafik- og Byggestyrelsen

EU’s bygningsdirektiv bestemmer, at medlemsstaterne gradvist skal skærpe kravene til bygningers energieffektivitet. Om fire år, i 2020, skal alle nye bygninger være næsten energineutrale, og ved større bygningsrenoveringer skal de renoverede bygningsdele have samme energimæssige ydevene som ved nybyggeri. Dette gælder også ved renovering af små bygninger.

Marie Kring er fuldmægtig i Trafik- og Byggestyrelsen og arbejder med initiativer, der kan mindske energiforbruget i nye og eksisterende bygninger.

Præsentation fra fuldmægtig Marie Kring, Trafik- og Byggestyrelsen

 

 

 

Energieffektive løsninger. Hvordan designer vi fremtidens energieffektive bygninger?

Lektor Steffen Petersen, Aarhus Universitet

Myndighederne skærper løbende kravene til bygningers energieffektivitet. Hvordan designer vi bygninger, der lever op til kravene, og som samtidig har et godt indeklima?

Lektor Steffen Petersen fra Aarhus Universitet forsker i processer og teknologier, der kan anvendes til at designe energieffektive bygninger med et godt indeklima. Sideløbende har Steffen Petersen som rådgivende ingeniør hos ALECTIA arbejdet med design og evaluering af flere lavenergibygninger.  

Præsentation fra lektor Steffen Petersen, Aarhus Universitet

 

 

 

Tilfredshed: Bliver beboerne mere tilfredse med indeklimaet i energieffektive boliger?

Seniorforsker Henrik N. Knudsen, SBi

Hvad oplever beboerne i energieffektive boliger, og hvor tilfredse er de? Det har SBi undersøgt i nye lavenergi-enfamiliehuse og i renoverede enfamiliehuse og etagebyggeri. Det viser sig, at der er gode muligheder for en win-win-situation, hvor der både opnås et lavere energiforbrug og en høj grad af tilfredshed med indeklimaet.

Seniorforsker Henrik N. Knudsen fra SBi har gennem de senere år fulgt udviklingen i beboernes oplevelser og tilfredshed med energieffektive boliger, med særlig fokus på det oplevede indeklima.

Præsentation fra seniorforsker Henrik N. Knudsen, SBi

 

 

 

Brugeradfærd: Hvad ved vi om, hvorfor folk skruer op for varmen?

Professor Kirsten Gram-Hanssen, SBi

Det er velkendt, at der kan være stor forskel på det beregnede energiforbrug, som en bygning har i henhold til energirammen, og det energiforbrug som faktisk viser sig, efter bygningen er taget i brug. I energieffektive bygninger er energiforbruget større, end det skulle være efter de teoretiske beregninger, mens det i dårligt isolerede huse er mindre. Både nye og energirenoverede huse er blevet så energieffektive, at yderligere markant reduktion af energibruget kun lader sig gøre, hvis bygningsbrugerne ændrer adfærd. Men hvordan får vi dem til det?

Professor Kirsten Gram-Hanssen fra SBi har gennem sin forskning i hverdagsliv og ressourceforbrug bl.a. vist, hvordan brugeradfærd påvirkes af meget andet end af vores viden og værdier. Hun er leder af Forskningsgruppen Bæredygtige Byer og Boliger og forskningsprojektet UserTEC, som er finansieret af Innovationsfonden.

Præsentation fra professor Kirsten Gram-Hanssen, SBi

 

 

 

Parcelhuset: I hvilke tilfælde kan det betale sig at energirenovere?

Direktør Ove Mørck, Cenergia

Ved energirenovering af et parcelhus får man en lavere varmeregning og højere komfort, men det kan være dyrt, og bagefter har man stadig et gammelt hus. Ikke sjældent kan det faktisk bedre betale sig at rive ned og bygge nyt. Den rådgivende ingeniørvirksomhed Cenergia har opsamlet erfaringer med, hvilke kriterier der skal være opfyldt, for at energirenovering af et parcelhus kan betale sig.

Direktør Ove Mørck fra Cenergia har gennem snart en menneskealder beskæftiget sig med bæredygtige og energieffektive demonstrationsbyggerier og samtidig deltaget i et stort antal forsknings- og udviklingsprojekter.

Præsentation fra direktør Ove Mørck, Cenergia

Programkomitéen har udarbejdet og udviklet idéen bag Bygningsfysikdag 2016

• Professor Carsten Rode, Institut for Byggeri og Anlæg, DTU
• Seniorforsker Ruut Peuhkuri, SBi, Aalborg Universitet København
• Seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, Aalborg Universitet København
• Forsker Martin Morelli, SBi, Aalborg Universitet København
• Adjungeret professor, direktør Tommy Bunch-Nielsen, SBi, Aalborg Universitet København, hhv. Bunch Bygningsfysik ApS
• Direktør Morten Hjorslev Hansen, DUKO/BYG-ERFA
• Koncernkompetencechef Steffen Maagaard, MOE A/S
• Konceptudviklingschef Peter Weitzmann, NCC Construction Danmark A/S
• Kommunikationschef Jesper Kirkeskov, SBi, Aalborg Universitet København